Hvad er en Google virksomhedsprofil/Google My Business?

En Google virksomhedsprofil, tidligere kendt som Google My Business (GMB), er en gratis online virksomhedsfortegnelse. og en væsentlig del af din SEO.

Den hjælper din virksomhed med at få større synlighed på nettet. Profilen fungerer som et virtuelt "skilt" og er vigtig for at din virksomhed dukker op i lokale søgninger og på Google Maps når folk søger på din virksomhed.

Den indeholder kontaktoplysninger, forretningsinformation og andre nyttige oplysninger, som skal hjælpe med at tiltrække kunder til din virksomhed.

Hvor vises din Google virksomhedsprofil?

Når du søger efter en virksomhed eller en tjeneste på Google, vil søgeresultaterne normalt vise webadresser i venstre side, som inkluderer annoncer og almindelige søgeresultater (SERP).

Området til højre kan være tomt eller indeholde en oversigt samt Google virksomhedsprofiler. Nogle gange vises denne oversigt også øverst over søgeresultaterne.
visning af google business profil
Google My Business

Google My Business profilen

Gør krav på din Google virksomhedsprofil

En Google virksomhedsprofil er unik, fordi din virksomhed kan have en profil på Google, selvom du ikke selv har oprettet den.

Google kan nemlig have oprettet profilen for dig. Hvis du ejer en helt ny virksomhed, skal du oprette din egen profil. Har du derimod haft virksomheden i et stykke tid, kan der allerede eksistere en profil, som du kan gøre krav på.

Der er mange gode grunde til at oprette eller gøre krav på en Google virksomhedsprofil.

Derfor er det vigtigt at gøre krav på din Google virksomhedsprofil:

  • Du kan se og besvare anmeldelser fra kunder

  • Du får kontrol over de oplysninger, der vises i profilen

  • Hvis du ikke tager kontrollen over din profil, risikerer du, at ondsindede personer foreslår misvisende ændringer, såsom forkerte åbningstider, telefonnumre eller endda markerer din virksomhed som permanent lukket

Sådan gør du krav på en eksisterende Google virksomhedsprofil

Den nemmeste måde at gøre krav på din virksomhedsprofil er at søge efter din virksomhed på Google. Hvis du finder en eksisterende profil og ser et link med "Ejer du denne virksomhed?", skal du klikke på linket og følge de anviste trin.

Hvis dette link ikke vises, betyder det enten:

1. Du skal oprette din egen profil fra bunden (se nedenfor for hvordan).

2. Du skal anmode om ejerskab fra den nuværende ejer. I dette tilfælde skal du logge ind på din Google virksomhedsprofilkonto og udfylde formularen "anmodning om ejerskab" her: Anmodning om ejerskab

Sådan opretter du en Google virksomhedsprofil

Hvis der ikke findes en profil for din virksomhed, kan du oprette den her: Google Virksomhedsprofil .

For en detaljeret guide til oprettelse af virksomhedsprofil på Google, anbefaler jeg at følge Googles egen vejledning: [Google Support]. Dette sikrer, at du altid har adgang til en opdateret guide, da jeg måske ikke altid opdager, når Google ændrer tilmeldingsprocessen.

Når du har oprettet din virksomhedsprofil, kan du se, at du står som ejer af profilen, forudsat at du er logget ind på din Google-konto.

Det kan du også bruge din Google Business profil til

Under oprettelsen af din profil blev du bedt om at udfylde grundlæggende informationer om din virksomhed. Her er nogle af de muligheder, som Google virksomhedsprofil tilbyder, og som kan øge din profils synlighed:

  • Kundeanmeldelser: Send et anmeldelseslink til dine kunder så du kan fortælle andre kunder om deres oplevelser og samtidig styrke din troværdighed på Google. Husk at svare på de anmeldelser, som folk tager sig tid til at skrive

  • Opslag: Ligesom på sociale medier kan du lave opslag på din profil hvor du fortæller om dine ydelser

  • Billeder: Upload billeder af dine produkter, dit kontor/butik, dig selv og dine medarbejdere

  • "Services": Du kan fremvise dine ydelser og produkter med navn, pris og beskrivelse

Sådan booster du din Google Business Profil yderligere

Her får du en liste over ting du med fordel kan bruge til at booste din Google Business profil med. Jo flere informationer du giver Google og dermed også dine kunder desto bedre står du i søgeresultaterne.

Du bør også inkludere de samme informationer på din hjemmeside og ikke mindst sørge for at de stemmer overens.

For at sikre, at du er den retmæssige ejer af virksomheden, skal du gennemgå en verifikationsproces. Dette kan involvere at modtage en postkort med en kode, få et telefonopkald, eller verificere via e-mail.

Jeg har altid valgt at få et postkort tilsendt fra Google. Der tager ikke så længe og på en måde er det hyggeligt at modtage et kort fra Google.

Det er vigtigt at holde din profil opdateret med korrekte åbningstider, adresse, telefonnummer og andre relevante oplysninger. Dette hjælper med at give dine kunder de nyeste og mest præcise oplysninger.

Sørg for at udfylde afsnittet om din virksomheds beskrivelse. Dette giver dig mulighed for at fortælle potentielle kunder, hvad din virksomhed tilbyder, og hvad der gør den unik.

Google Business Profile giver dig adgang til indsigt og statistik, som viser, hvordan kunder interagerer med din profil.

Du kan se, hvor mange der har fundet din virksomhed gennem Google Søgning eller Maps, og hvilke handlinger de har taget (fx besøgt din hjemmeside, anmodet om rutevejledning, ringet til dig)

Inkluder relevante nøgleord i din virksomhedsbeskrivelse og indlæg for at forbedre din synlighed i søgeresultaterne

Kunder kan stille spørgsmål direkte på din profil, og du eller andre kunder kan besvare dem. Sørg for at overvåge og besvare disse spørgsmål hurtigt for at opretholde en god kundeservice.

Afhængigt af din branche kan du aktivere bookingfunktioner direkte fra din profil, hvilket gør det nemmere for kunder at lave aftaler eller bookinger

Du kan tilføje specifikke attributter om din virksomhed, såsom "handicapvenlig", "gratis Wi-Fi" osv., for at give kunderne mere detaljeret information

Brug opslag til at annoncere særlige tilbud, begivenheder eller nyheder. Dette kan hjælpe med at engagere kunder og holde dem opdateret om, hvad der sker i din virksomhed

Google Business Profile kan integreres med tredjepartstjenester som bookingsystemer og sociale medieplatforme, hvilket kan hjælpe med at streamline dine forretningsprocesser.

Andre gratis Google-værktøjer du har adgang til

Google tilbyder mange gratis værktøjer, som kan være meget nyttige for din virksomhed. Det er en god idé at bruge dem alle, da de kan samarbejde og give dig værdifulde indsigter i dine potentielle kunders rejse mod et køb.

Her er nogle vigtige værktøjer:

- Gmail: Til kommunikation med kunder og leverandører.

- Google Ads: Til annoncering og at nå ud til flere potentielle kunder og til at hjælpe dig med at finde de rigtige søgeord. Få adgang til Google Ads.

- Google Analytics: For at få detaljeret indsigt i besøgende på din hjemmeside. Her får du adgang til Google Analytics

- Google Search Console: For at overvåge og optimere din hjemmesides synlighed i Google-søgninger. Opret din Google Search Console konto

- Din egen YouTube-kanal: Til at dele videoer og nå ud til et bredere publikum. Her får du en trin for trin guide til hvordan du gør når du skal oprette en YouTube video

- Google Drev: Til at gemme og dele dokumenter og filer online.

Ved at oprette konti på de forskellige Google platforme og forbinde dem, kan du udveksle data mellem dem og få en dybere forståelse af, hvordan dine kunder interagerer med din virksomhed.

© 2024 Kenneth Billekop. All rights reserved.