Søgeordsanalyse er opgaven med at lave en liste med de relevante ord for de enkelte sider du har på din hjemmeside. Analysen er med til at give dig en forståelse for hvilke ord dine potentielle besøgende bruger når de søger efter lige netop det du tilbyder.
Er du grundig vil du opdage hvad det er dine kunder søger efter og hvad deres hensigt med at søge efter dit produkt er. Al den viden vil du kunne bruge når du på et tidspunkt vil til at lave annoncer.
De rigtige søgeord er fundamentet i din søgemaskineoptimering når det kommer til tekst, det som også kaldes SEO Copywriting.
Det samme stykke arbejde kan du også bruge når du skal lave en Google Ads Annonce.
Der findes mange forskellige måder at gå til en søgeordsanalyse på, jeg vil give dig mine bedste metoder til at udføre en analyse.
Det rigtige søgeord er det som passer ind i dit mål med det du er i gang med at lave. Er det til en Google Ads annonce eller det indhold til din hjemme side, webshop eller et opslag på de sociale medier?
Du er nødt til at have rimeligt styr på din målgruppe, du er nødt til at overveje relationen mellem søgeordet og din målgruppe. Giver det mening for dem eller kan du komme til at snakke forbi dem med dit indhold?
Så de samme søgeord kan ikke nødvendigvis bruges alle steder. Dine kunder kan være forskellige steder i deres købsrejse.
En lille ekstra note her, er at nogle tror du at du kender den rigtige term eller det rigtige ord, men kan du være sikker på at dine potentielle kunde bruger det samme ord eller term og søger efter det?
At finde dine søgeord, eller keywords, er tæt på det allervigtigste i din SEO strategi og gør at du bliver fundet på de rigtige søgeord.
Optimalt bør du allerede inden du laver din hjemmeside have identificeret de nøgleord er der vigtige for dig og på baggrund af dem skrive dit indhold til din hjemmeside.
Har du ikke gjort det er det ikke for sent at komme i gang. Du kan altid omskrive dit nuværende indhold så det rammer rigtigt og bliver søgbart.
Med de rigtige søgeord på din side vil du sikre at Google forstår dit indhold og dine besøgende på hjemmesiden forstår dit indhold og kan relatere til det.
Opgaven med at finde dine nøgleord kan være en tidskrævende indsats men tiden brugt på det gør det så meget nemmere at skrive dit indhold til hjemmeside og vil gøre chancerne for at din side bliver vist oppe i søgeresultaterne på Google, så meget større.
Som sagt, så er der mange måder at gå til en søgeordsanalyse og der findes mange gode værktøjer online der kan hjælpe dig på vej. Både gratis og betalte.
Men du skal altid starte med at finde din niche og definere dine mål og derefter gå trinvis i værk med analysen.
Her får du en trin for trin guide på 8 trin:
Før du for alvor går i gang med at finde de rigtige søgeord til din side, er det en god ide at dykke ned i hvad dit emne og din niche er.
Gør du det kan du opleve at få ideer og vinkler til din marketing opgave og ikke mindst SEO-strategi, som du måske ikke havde overvejet.
Her er hvordan du gør:
Tal med nogle af dine eksisterende kunder og lær dem bedre at kende. Find ud af hvilke ord og vendinger de bruger til at beskrive enten din virksomhed, brand, produkt eller service du tilbyder.
Prøv at se om du kan tænke ud fra din kundes perspektiv. Hvis du nu skulle dele din virksomheds ydelser til en ven, hvordan ville du så tale om det?
Meld dig eventuelt ind i grupper på Facebook der omhandler den niche du arbejder med eller følg virksomheder på LinkedIn og Facebook der er i samme branche. Læs indlæg igennem og se om du kan finde de områder deres kunder skriver om.
En god analyse starter med at definere dine mål, men før det bør du stille dig selv nogle spørgsmål der peger ind ad mod dig selv.
Hvem er du?
Hvad er dit brand, din virksomhed?
Hvad gør dig speciel i forhold til andre lignende virksomheder?
Hvad handler din hjemmeside om?
Hvilke løfter giver du dine kunder på din hjemmeside?
Når du har fået svaret på spørgsmålene, kan du kigge på din mission for din virksomhed. Hvad er dine mål der? Er det flere besøgende? Tilmeldinger til dit nyhedsbrev? Salg af ydelser? Kurser?
Det er vigtigt at definere dine mål da du igennem dine målsxætninger kan få retning på din SEO strategi og plan. De forskellige søgeord du på sigt vælger skal kunne sættes op mod dine mål og ideelt deles op i forskellige markedsførings tragte også kaldet funnels.
Skriv dine mål ned og lav nogle diagrammer hvor du plotter dine ord og mål ind. På den måde skaber du et framework og retning for dit indhold på dine sider og retning for din markedsførings strategi.
På baggrund af dine hovedkategorier og mål i din virksomhed skal du nu bryde det hele ned i mindre bidder. Lav en liste over alle emner der er relateret til din virksomhed og som du godt kunne tænke dig at ligge højt på i søgningerne på Google.
Kig på hvad du sælger eller tilbyder. Er der nogle ”overskrifter” for dine ydelser?
Sælger du for eksempel strømper og vil der være forskellige former for strømper du tilbyder. Hver enkelt type strømpe vil være en kategori du kan finde søgeord til under.
Eksempler på kategorier kunne være:
Strømper til løb
Børnestrømper
Sorte strømper
De skal være emner, der er vigtige for din virksomhed og relateret til dine køberspersona. Tænk på, hvilken type emner din målgruppe vil søge efter på Google? Disse emnekategorier kan derefter senere opdeles i søgeord, der er relateret til disse kategorier.
Nu har du lavet en liste hvor du har nedbrudt dine overordnede kategorier nede i minde kategorier og kan begynde at lave en liste med søgeord. De forskellige søgeord skal relatere sig til de forskellige kategorier og ikke mindst, meget vigtigt, relatere til de søgeord som din målgruppe måske vil søge efter på Google.
Søgeord, eller keywords, er vigtige da de vil være grundstenen i din søgeordsanalyse.
En nem måde du kan finde dine søgeord på, er ved at beskrive dit tilbud, produkt, ydelse så simpelt og enkelt du kan og så brainstorme på hvordan dine potentielle kunder vil søge efter det på Google.
Begynd eventuelt at notere dine søgeord i et excelark under de forskellige kategorier.
Her er det vigtigt at være åben og undersøge hvad det er dine kunder søger på. Måske er det slet ikke du tror de søger på?
I sidste ende er det dine kunder ”bestemmer” hvad dit produkt hedder.
Måske tænker du ”skal man ikke bruge et værktøj til at finde sine søgeord?”.
Både og, men der er en klar fordel ved at bruge et værktøj til netop at finde dine søgeord på.
Et søgeords værktøj kan hjælpe dig med ikke at blive for ”ensporet” omkring søgeordene men derimod hjælpe dig til at udvide din søgeord, dit indhold og din SEO strategi.
Nu hvor du har sørget for at få et overblik over dine mål, emner og en liste med søgeord, er det tid til at bruge et værktøj til yderligere at raffinere udvalget af søgeord og muligheder.
Her er en mulighed Googles Søgeordsplanlægnings værktøj, Google Ads Planner, det er gratis at oprette en konto og tilknytter du et betalingsmiddel bliver dine resultater bedre.
Det kan give dig et groft overblik over om søgeord forslagene, baseret på dit søgeord har:
Antal søgninger (nok søgninger og helst mange søgninger gerne fra 100 og op)
Lav Konkurrence, hvor mange søgninger er der på et ord. Hvis antallet af søgninger er stor er der stor konkurrence på ordet.
Relevans, relevans for både dig og din kunde. Du skal levere det din kunde søger efter.
En anden mulighed er også at bruge Google Search Console. Det kræver dig at du har koblet Google Search Console til din side og det har kørt et stykke tid.
Her vil du kunne se hvad folk har søgt på hvor dine sider er blevet vist i Google søgemaskine resultat. Derigennem kan du finde inspiration til søgeord og måske også long tail søgeord.
En tredje mulighed er at bruge et af de online værktøjer der er til rådighed og her vil jeg anbefale at bruge Ubersuggest der stiller et delvist gratis værktøj til rådighed.
Du kan endda også få lov til at kigge lidt på dine konkurrenter.
Men servicen er ikke helt gratis hvis du skal gå mere i dybden.
Du kan også helt simpelt bruge Googles søgefunktion, hvor du indtaster dit søgeord og ser hvad der kommer af forslag i den dropdown der kommer.
Her kan du se hvad andre folk har søgt efter tidligere hvor ordet indgår.
Her får du dog ikke søge volume og konkurrence med.
Search intent, eller søgeintentionen, er helt basalt den intention som der ligger i søgningen, altså det bagved liggende motiv for en søgning.
Tidligere var det en god ide, og nogle gange nok, at smide søgeord ind i teksten med høj søge volume, men Googles algoritme er i dag blevet så god at den kan sammenligne søgeudtryk med brugernes forespørgsler for at lære mere om søgehensigten, search intent.
Der kan være forskellige søgeintentioner bag en søgning:
Hvorfor søger de?
Søger de, fordi de har et spørgsmål og ønsker svar på det spørgsmål?
Søger de efter et bestemt websted?
Søger de, fordi de vil købe noget?
Sæt dig i kundens sted og tænk over, hvorfor vil de søge efter dit emne? Er de i den undersøgende fase, eller er de klar til at købe? Leder de efter noget der kan hjælpe dem med et specifikt problem?
Når du har fået en ide om hvad dine potentielle kunders søge intention er kan du yderligere fin tune din søgeordsanalyse. Du kan finde søgeord der matcher dine kunders søgninger og det er guld værd.
Du har fundet dine søgeord, men nu er det tid til at finde det der kaldes long tail søgeord. Hvor et søgeord jo ofte kun er et ord, så er long tail søgeord ofte en sætning, og måske ofte formuleret som et spørgsmål og dermed mere specifikt.
Det er ofte nemmere at finde long tail søgeord og de vil ofte skaffe mere relevante besøgende.
Et eksempel på en long tail søgning kunne være ”Hvor finder jeg de bedste børne strømper”, denne søgning vil trække mere relevante kunder end blot søgningen ”strømper” eller ”børne strømper”.
Kan du blive specifik i dine tekster på siden og valg af søgeord kan du nemmere tiltrække kunderne og komme op i søgningerne.
Dog giver long tail søgeord færre klik, men da det er mere specifikt og fokuseret på produkt eller kategori, giver det oftere et salg.
Så brug både dine søgeord og skriv samtidig mod long tail søgninger i dine tekster.
Du er nødt til at checke hvad dine konkurrenter gør og skriver på deres side. Hvilke ord og vendinger bruger de? Du får et større forståelse for konkurrencen og hvad du er op i mod.
For at blive helt skarp på hvad dine konkurrenter bruger af ord og sætninger på deres side, som du måske ikke har kan du bruge et værktøj til det. Dog er de ofte betalte værktøjer eller begrænset hvis de er gratis.
Kan du efterligne dine konkurrenters indhold (ikke kopiere det) eller kan du rent faktisk lave noget bedre indhold?
Har din konkurrent links ind mod sin side? Kan du måske få de samme links mod din side, men kun hvis de er relevante og kommer fra en side med høj autoritet.
Dog er der værd at kunne identificere sine konkurrenter og finde de ord de bruger, se på konkurrencen på ordet og så vurdere om du skal bruge samme ord på din side. Du vil måske opdage huller hos konkurrenten hvor du har fundet ord der giver trafik som de ikke har.
Hvis der er stor konkurrence på et bestemt ord, er det en god ide at fokusere på lav til medium konkurrence prægede ord.
Når du skal til at skrive dine tekster til din hjemmeside, eller opdatere teksterne, på baggrund af dine undersøgelser, så er det supervigtigt ikke at bruge samme søgeord hele tiden ned over siden.
Find varianter af søgeordet og brug dine long tail ord også. Ord med lav søge volume kan sagtens skaffe dig kunder fremfor at fokusere på det ord der størst konkurrence på.
Kig på den bredere enhed fremfor at fokusere på et kun et søgeord og gør noget ud af at besvare dine egene spørgsmål på din side. På den måde kan du besvare du kundens søgning hvis det er formuleret som et spørgsmål.
Selv bruger jeg et værktøj der hedder SEO Powersuite RankTracker, der giver en komplet analyse af en hjemmeside, dens undersider og indhold, samt hvordan jeg rangerer på et givent søgeord.
Kobles den sammen med Google Analytics og Google Search Console får jeg et endnu bedre input og beslutningsgrundlag for hvad jeg skal bruge af ord på min side.
Jeg kan desuden se hvem mine konkurrenter er på de ord jeg har valgt og jeg kan få forslag til hvilke ord jeg kan bruge, altså hvilke ord konkurrenten har som jeg ikke har.
Jeg hjælper dig med at blive skarpere på dine søgeord og SEO.
Sammen kigger vi på hvad det er for nogle ord og sætninger du potentielt kan blive fundet på og hvad der har relevans for dig.
Vi vælger dine keywords ud fra:
Antal søgninger (nok søgninger og helst mange søgninger
Lav Konkurrence
Relevans
Nok søgninger
og så skal der være indhold på vores side der matcher de ord vi vælger
Vi kigger på dine konkurrenter og ser hvad du kan gøre i forhold til dem